Kessler comeback på TV 2

Fisk51

Registered
Messages
4,155

Foto: Lars Rønbøg / TV 2

Glæden var stor hos Mikkel Kessler, da hans comeback-kamp mod franskmanden Mehdi Bouadla blev præsenteret ved et pressemøde i PARKEN. Og glæden er lige så stor hos TV 2|SPORTEN, som har sikret sig rettighederne til Kesslers første boksekamp i over et år.
TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, siger:
- Vi er begejstrede over at have Mikkel Kessler tilbage på TV 2. Det er vigtigt for dansk boksning, at en superstjerne som Kessler bliver vist til så mange som muligt – og da TV 2 senest viste Mikkel Kessler, var der mere end 1,6 million seere, da der var flest. Alle har snakket om Kesslers comeback-kamp, siden han trak sig med en øjenskade i august sidste år, så jeg tror på, at kampen 4. juni kan få endnu flere seere.
Glæder sig på sine fans’ vegne
Ud over glæden ved endelig at komme tilbage i ringen, glæder Mikkel Kessler sig også over, at hans kamp mod Mehdi Bouadla kan ses af alle danskere – i PARKEN og på TV 2.
- Det er dejligt at være tilbage, og det er fedt, at jeg igen skal bokse i PARKEN, og at kampen kan ses på TV 2. Det betyder nemlig, at alle mine fans kan se min kamp, og det betyder meget for mig, siger Mikkel Kessler og tilføjer:
- Derfor håber jeg selvfølgelig også, at jeg kan give både tilskuere og seere en god bokseoplevelse – og naturligvis en sejr over Bouadla. Han er rigtig stærk, så jeg forventer en hård kamp.
Mens Kesslers rekordliste tæller 43 sejre i 45 kampe, så har Bouadla 22 sejre i 25 kampe.
Billetter fra 250 kr.
Kampen mellem Mikkel Kessler og Mehdi Bouadla bokses lørdag 4. juni i Danmarks nationalarena, PARKEN, og TV 2 viser kampen direkte.


 
Top