DR1 og DR2 i HD i 2012

Fisk51

Registered
Messages
4,155
I 2012 kan DR1 HD og DR2 HD blive en realitet

Når Mux 1 i DVB-T nettet, der pt. udsender DR1, DR2 og TV2 og regional tv, i 2012 skifter MPEG-4 giver det lidt mere plads. Ifølge det medieforlig der blev forhandlet færdigt for 2011-2014, så vil DR med baggrund i dette få mulighed for at udsende DR1 og DR2 i HD udgaver i 2012.
Den nuværende DR HD kanal skal så lukkes. Hvad denne transmissionskapacitet så skal benyttes til, er der ikke besluttet noget om endnu. Ifølge aftaleteksten besluttes det først, når DR påbegynder udsendelse af DR1 og DR2 i HD-kvalitet.
Af andre nævneværdige ændringer kan nævnes at de regionale TV 2-virksomheder tildeles yderligere sendetid (1-2 timer) i MUX 1 fra 2012. Fællesantenneanlæggenes ”must carry”-forpligtelser udvides med Folketings-tv kanalen samt DR K og DR Ramasjang.
Aftalepartierne vil på et senere tidspunkt tage stilling til den konkrete anvendelse af sendemulighederne i MUX 8, idet det ikke vil være muligt at udnytte sendemulighederne fuldt ud i Danmark, før der slukkes for de analoge signaler i Polen.
Der nedsættes et udvalg med deltagelse af branchen, som får til opgave at undersøge mulighederne for at gøre det muligt for husstandene – som supplement til at købe programpakker – i højere grad at købe tv-kanaler enkeltvis.
Kilde: Mediepolitisk aftale for 2011-2014
 
Top