Band of Brothers

Fisk51

Registered
Messages
4,155
Verdens dyreste serie har snart premiere på Canal+
Onsdag 13. januar 2010
pacific04.jpg
’Kammerater i Krig’ (Band of Brothers) rykker til Stillehavet, når Canal+ søndag den 21. marts har premiere på Tom Hanks og Steven Spielbergs serie om 2. Verdenskrig. Hollywood-mogulerne Steven Spielberg og Tom Hanks har produceret HBO's ’The Pacific’ - den længe ventede opfølger til serie-succesen ’Kammerater i Krig’ fra 2001.

Hvor ’Kammerater i Krig’ fokuserede på de amerikanske soldaters træning og kamphandlinger på det europæiske kontinent, omhandler ’The Pacific’, som titlen også antyder, de dramatiske krigshandlinger i og omkring Stillehavet under 2. Verdenskrig.

Omdrejningspunktet i den episke serie er tre amerikanske marinesoldater - Robert Leckie (James Badge Dale), Eugene Sledge (Joe Mazello) og John Basilone (John Seda).

’The Pacific’ er en 10 timer lang miniserie om de tre soldater og deres soldaterkammeraters grusomme oplevelser under kamphandlingerne ved Stillehavet. Srien følger soldaterne fra deres første møde med japanerne i Guadalcanals jungle, gennem regnskoven i Cape Gloucester til de voldsomme kampe ved dødens marker på Okinawa og Iwo Jimas sorte sandstrande.

Efter ’Kammerater i Krigs’ store succes hos både tv-seere og kritikere er forventningerne til ’The Pacific’ enorme. Der er allerede oprettet utallige fansites på internettet, hvor man ivrigt diskuterer trailers og de bøger, som serien bygger på. De første klip afslører imidlertid også, at produktionen i den grad er spektakulær og bestemt ikke lægger fingre imellem i skildringen af krigens barske realiteter.

Der er bestemt ikke sparet på detaljerne i ’The Pacific’. Der er blevet arbejdet hårdt for at rekonstruere de mange krigsscenarier så realistisk som overhovedet muligt, hvilket har givet serien et rekordhøjt produktionsbudget på mere end 150 millioner dollars. Oprindelig var produktionsbudgettet på 100 millioner dollars.

I 2005 skabte HBO og BBC tv-serien ’Rome’ der dengang var den dyreste og mest omfattende tv-serie, som var blevet skabt. Budgettet lå dengang på rundt regnet 100 millioner dollars.

Priserne og superlativerne vil utvivlsomt hagle ned over ’The Pacific’, som allerede nu kan kalde sig verdens dyreste tv-serie.

The Pacific har dansk premiere på Canal+ den 21. marts - blot en uge efter den amerikanske verdenspremiere. Optagelserne, der har fundet sted i Australien, begyndte den 10 august 2007 og sluttede sidst i maj 2008.

Serien kan følges på Canal+ First og Canal+ HD, hvor serien også vises i 5.1 surround.
 
Top