11 VM-kampe sendes i HD på DR HD

Fisk51

Registered
Messages
4,155
Når VM i fodbold i Sydafrika løber over skærmen fra 11. juni til 11. juli i år, kan du for første gang nogensinde nyde en række af kampene ved et fodbold-VM i den uovertrufne HDTV-kvalitet. Takket være DR HD. Danmarks Radio har som en del af rettighedsaftalen om VM i fodbold 2010 ret til at sende 11 kampe - fordelt på otte kampe i det indledende gruppespil, en ottendedelsfinale, en kvartfinale og en finalen.

Og Canal Digital erfarer nu fra ledelsen af DR HD, at Danmarks Radio kommer til at sende samtlige 11 kampe, kanalen har rettigheder til, samtidig på både hovedkanalen, DR1, og på HDTV-kanalen, DR HD. Det betyder ikke kun, at du med DR HD, en HD-Ready fladskærm og en HDTV-box får fodbold i en kvalitet, som aldrig er set før. Du får også to af Danmarks tre kampe i indledende pulje i HDTV-kvalitet. DR har således rettighederne til Danmarks to sidste gruppekampe mod Japan og Cameroun, og det betyder, at du kan følge afgørelsen Danmarks skæbne ved VM live i en billedkvalitet, der er bedre end vanligt digitalt tv.

VM-kampe, som sendes på DR1 og DR HD:
Fredag den 11. juni: Sydafrika - Mexico (åbningskamp) klokken 16.00
Søndag den 13. juni: Serbien - Ghana klokken 16.00
Onsdag den 16. juni: Honduras - Chile klokken 13.30
Lørdag den 19. juni: Cameroun - Danmark klokken 20.30
Søndag den 20. juni: Italien - New Zealand klokken 16.00
Mandag den 21. juni: Chile - Schweiz klokken 16.00
Torsdag den 24. juni: Danmark - Japan klokken 20.30
Fredag den 25. juni: Chile - Spanien klokken 20.30
Mandag den 28. juni: Ottendedelsfinale klokken 16.00
(Hvis Danmark har vundet sin gruppe, vises denne kamp på TV2. I så fald sender DR HD og DR1 en anden ottendedelsfinale klokken 20.30)
Lørdag den 3. juli: Kvartfinale klokken 16.00
(Hvis Danmark er i kvartfinalen vises den på DR HD og DR1. Danmarks kamp vil så blive byttet med denne)
Søndag den 11. juli: Finalen, som samsendes af DR HD, DR1 og TV2

Kilde: Canal Digital
 
Top