Tour de France feeds

Fisk51

Registered
Messages
4,155


Nok sender både TV2 og Eurosport fra årets Tour de France, og jeg er ikke fanatisk Tour de France seer, men alligevel tænkte jeg, det kunne være sjovt at benytte mig af muligheden for at se om der var flere signaler på de såkaldte feed signaler. Læs mere om hvad jeg fandt i dette blog indlæg.
Modtagelse af feeds

Tour de France er en stor tv begivenhed og der er da også en mængde signaler fra begivenheden i forbindelse med live transmissionerne og diverse nyhedsindslag. Overførslen af disse sker ofte via satellit og ofte sker det ukrypteret. Det kan dog ofte være i formatet 4:2:2, der ikke kan ses på gængse digitale sattv bokse, men udrustet med den netop testede AZbox, så har jeg også dennne mulighed, da 4:2:2 understøttes på denne. Desuden har jeg en Triax 110 cm. parabol med motorstyring, så jeg har adgang en række satelitter.
Feeds fra Tour’en?

Med udstyret i orden er det bare at gå på jagt. Første stop er de steder jeg plejer at tjekke for feed signaler.
http://www.satelliweb.com/index.php?section=livef giver hurtigt bonus med feeds både på 1 grad vest og 24,5 vest. Også http://sat-benelux.nl/forum/ har en tråd kørende med feeds fra Tour de France, så det er bare med at få scannet kanalerne ind.
Tour’en på Amerikansk

Den amerikanske sportskanal Versus sender dagligt fra Tour’en. De sender tilsyneladende signalet hjem til USA på 24,5 grader vest. Det sker i HD kvalitet med en flot bitrate på omkring 36000. Altså absolut topkvalitet billedmæssigt. Det sker i formatet 4:2:2, som kræver en PC, DVB-S2 tuner kort og det rigtige videocodec eller en AZbox. Jeg havde dog ikke held med at få kanalen scannet ind, sikkert på grund af min parabol ikke er stor nok. Herunder et billede fra feeden fanget af en tysker.

Tour’en på 1 vest

Danske TV2 er også flittig kunde på 1 grad vest med feeds signaler i forbindelse Tour de France. Naturligt nok er det ikke i HD, eftersom TV2 jo ikke sender Tour’en i det format. TV2 DK sender på 11539 V og er TV2 signalet som vi kender det, dog uden kanallogo. Måske er det på, for at de kan se TV2 signalet med studieindslag hos kommentatorerene i Frankrig. Desuden fandt jeg feed med bilkamera fra sportsdirektør biler.
Tyskerne fra ZDF har et HD signal liggende på 1 grad vest i 4:2:2, mens jeg også stødte på et norsk signal til den norske TV2.
Andre feeds

Positionen 8 grader vest viste sig også interessant med hensyn til HD feeds. Her sendes et mux med 3 kanaler under live transmissionerne. Det er tilsyneladende rå-signalet fra de forskellige motorcykelkameraer.
World feedet, altså hovedsignalet til de fleste tv-stationer, sendes på 7 grader øst, men det signal er dog kodet.
 
Top