Viasat og ComX indgår forlig

Fisk51

Registered
Messages
4,155
I 2008 anlagde Viasat retssag mod ComX for ulovlig markedsføring af Viasats TVkanaler
som en del af ComX TV-udbud. Markedsføringen fandt sted, uden der var
indgået en aftale om hverken markedsføring eller distribution af kanalerne. Retssagen
var klar til hovedforhandling i Østre Landsret, men et forlig mellem de to
virksomheder betyder, at Viasat hæver sagen.

”Der er ingen tvivl om, at et forlig langt er at foretrække frem for en retssag, der på
mange måder er opslidende for de involverede parter. Vi er tilfredse med, at vi
indbyrdes har kunnet finde en løsning. Med en ny aftale, som gør det muligt for en
antenne- eller boligforening at vælge leverandør, som ikke samarbejder med Viasat,
kan ComX administrere og distribuere Viasats kanaler. Dette betinges dog af, at
antenne- eller boligforeningen har indgået den nye type aftale direkte med Viasat”
siger adm. direktør hos Viasat Kim Poder.

ComX er tilfreds med forliget.
”Det betyder meget for ComX, at vi har fået indgået en aftale med Viasat om fortiden
– et forlig der lægger låg på fortiden og uoverensstemmelserne mellem os. Samtidig
er forliget et godt udgangspunkt for at skabe en bedre relation til Viasat i fremtiden”,

siger juridisk direktør hos ComX, Christoffer Søborg Hansen.

Kilde: ComX
 
Top